Overvejer du hormon-erstatning?

Hvad er bedst? Piller, creme, gel, spray, stikpiller eller implantater?

Dette er et meget vigtigt spørgsmål, fordi ruten igennem kroppen i sig selv kan være forbundet med større eller mindre risiko for brystkræft.

I denne artikel vil jeg gennemgå de forskellige “leveringsruter”, de forskellige hormontyper, hvordan du kan erhverve de forskellige hormontyper samt doserne.

Men før jeg gør det, synes jeg, at det er vigtigt, at tale om de forskellige typer af Østrogener og Progestagener, så du ved, hvad du skal kigge efter, og hvad ordet bioidentisk betyder.

Østrogener

De 3 typer

Estrone – E1
Produceres overvejende i fedtcellerne, og er et doven hormon,  primært et oplagringshormon, som omdannes til Estradiol / E2. Dette hormon er dominerende efter menopause.

Estradiol – E2
Produceres overvejende i æggestokkene og er et meget magtfuldt hormon, hvor produktionen i æggestokkene skubbes i gang i puberteten og tjekker ud efter overgangen. Det er det hormon, der er ansvarligt for de kvindelige kønskarakteristika, aka du ændrer dig fra en prinsesse til en dronning. Estradiol dannes også i binyrerne og i fedtcellerne.

Estriol – E3
Produceres overvejende i moderkagen, leveren og tarm og virker som en mini E2, ca. 20% så magtfulde som E2.

Leverøstrogener
E1 og E2 nedbrydes i leveren til vandopløselige molekyler klar til udskillelse. I forbindelse med at lave disse vandopløselig molekyler, laver leveren 6 ‘nye’ Østrogener, hvoraf 2 kan øge din risiko for Østrogen-drevne kræftformer, hvis de i stedet for at blive udskyllet vender tilbage i cirkulation. Jeg omtaler disse Østrogentyper, som de ‘slemme’ Østrogener. E3 er et af de “nye” Østrogener, der produceres ved nedbrydning af E1 og E2 i leveren, og flere studier viser, at E3 har mange positive virkninger, og derfor er nok det bedste valg, når Østrogen skal erstattes efter overgangen.

I dag i Europa er Østrogenerne i hormon-erstatninger for det meste bioidentisk med kroppens eget Estradiol og Estriol. Husk, at hvis navnet på produktets varedeklaration er Estradiol eller Estriol, er produktets hormonstof bioidentisk med det hormon, kroppen selv producerer. Hvis det til gengæld indeholder andre hormonstoffer, såsom Ethinyl Estradiol, er hormonstoffet ikke bioidentisk.

Progestagener

Er navnet på flere hormoner:

Progesteron – P4
Er kroppens hoved-Progestagen, der hovedsageligt produceres af det gule legeme, som er en slags kirtel, der dannes ved ægløsning, og i binyrerne, vis hovedjob er at standse / kontrollere Østrogens virkninger.

Gestagener
Er syntetiske fremstillede hormoner. Forveksl ikke Gestagener med Progesteron. Disse hormoner kan have lignende virkninger, men de er ikke bioidentiske med Progesteron i deres molekylære sammensætning. Det betyder, at de kan skabe bivirkninger og/eller mangler nogle af Progesterons virkninger, såsom at kontrollere Østrogen, hvilket kan resultere i kræft, blodpropper mm.

I den medicinske verden er hormonstofferne Progesteron, Gestagener, Progestiner og Progestagener ofte forvekslet på trods af den store forskel i deres biokemiske sammensætning og dermed funktion. Desværre er der flere læger og studier, der omtaler disse hormonstoffer som ens.

Hvorfor gestagener?

Du tænker nok: Hvorfor bruges Gestagener stadig, når de tydeligvis har mange negative sider?

Årsagen ligger hos Progesteron, som ikke altid har været til at regne med, når den bruges som et hormontilskud sammen med Østrogen. Progesteron er ansvarlig for at beskytte forskellige væv mod Østrogens virkninger, for eksempel:

  • Relateret til livmoderslimhinden er det Progesterons job, at hindre Østrogen i, at igangsætte produktion af blod, så væggen bliver tyk.
  • Progesteron, som creme eller piller, er både hurtigere optaget og nedbrudt end Østrogen og det kan resultere i manglende beskyttelse, når Progesteron bruges sammen med Østrogen som hormontilskud
  • I modsætning til Gestagener, som er mere langsom nedbrudt og derved tilbyder løbende beskyttelse, dog fordi de ikke er bioidentisk, kan det skabe andre problemer.

Den officiel vejledning fra lægen er: Brug aldrig  Østrogen som tilskud uden en Progestagen. Denne vejledning er dog baseret på ældre studier, hvor den type Østrogen ofte var heste-østrogen i pilleform og ofte i meget store dosis.

Hvad hvis Estriol / E3 er brugt?

Har vi stadig brug for en Progestagen?

Måske ikke, men lad være mere at gætte – tjek! En ultralydscanning af underlivet vil tydeligt vise, hvis livmoderslimhinden er blevet tyk og dermed har brug for beskyttelse. Samtidig får du tjekket æggestok-området for eventuel tumorvækst.

Hormoner i pilleform

At sluge piller er den ældste ‘hormon-erstatnings-rute’. Østrogen-piller har været ordinært siden 1942 og er medicinsk ofte den mest populære, og de allerfleste hormonstudier er baseret på indtag af piller. Pillerne kan være Estradiol / E2 eller en kombination af E2 med en Gestagen. Estriol / E3 er også tilgængelig i pilleform.

Ulempen med den form for indtag er variationerne ved optagelsen, dvs. hvordan fordøjelsessystemet og leveren virker fra time til time. Vigtigt at fremhæve er, at leveren, som er det første fordøjelsesstop, er stedet, hvor Estradiol / E2 nedbrydes.  Nedbrydelsen kan føre til en øget produktion af de ‘slemme’ Østrogener, dem der  bl.a. kan forårsage brystkræft. 

Fordi en del af pillens Østrogen vil blive udskyllet, bruges der ofte større mængder af Østrogen pr. pille for at sikre, at noget Østrogen kommer ude i kroppen. For at sikre den ønskede dosis kan det endda være nødvendig at tage pillerne oftere, såsom 2 gange om dagen. 

Det betyder, at leveren er udsat for at skulle nedbryde større mængde af Østrogen, hvilket kan øge risikoen for produktion af de ‘slemme’ østrogener og dermed udviklingen af de Østrogen-drevne kræftformer.

Estradiol / E2 er den mest potente form for Østrogen, og E2 kan, hvis overgangsalderens symptomer er for slemme, blive nødvendig.  Da E2 kan omdannes til de ‘slemme’ Østrogener anbefaler jeg, at erstatningperioden er så kort som muligt. Baseret på det faktum, at Estriol / E3 allerede er en nedbrudt form af E2 og dermed ikke kan omdannes til en af de ‘slemme’ Østrogener, foretrækker jeg at bruge dette hormon som hormonerstatning. 

Estriol skaber virkninger lignende E2, dog uden risiko for at forårsage brystkræft, men som sagt hvis overgangenssymptomer er voldsomme, kan det være nødvendig at støtte med E2. Estriol / E3 ligner Progesteron i at den er hurtigt udskyllet, og i pilleform har den en halv levetid på 5 – 10 timer. Se min artikel fra sidste gang vedr. de forskellige risici

For de kvinder, der stadig har deres livmoder, er det klassiske hormontilskud i pilleform, hvor E2 kombineres med en Gestagen for en periode af 5 år, stadig hyppig brugt. Flere studier viser, at den form for hormontilskud øger risiko for brystkræft.

Livmoderslimhinden kan altid blive aktiveret af Østrogen, uanset om du er 40 år eller om du er 80 år. Hvis der er nok Østrogen, så begynder slimhinden at producere blod og blive tyk. Men der kommer ingen blødning. 

Blødninger kommer ved fald i hormonniveauet, som ikke sker, hvis hormonerne tages hver eneste dag. Dvs. at kvinden ofte er ubevidst omkring den aktivering, hvor langvarig aktivering kan øge risiko for livmoderkræft. 

Ikke bare ét Gestagen

Faktisk er der over 200 registrerede Gestagener. Er du bekendt med udtrykket 4 generationer af p-piller? Her er der tale om de 4 generationer af Gestagener.

Målet med udvikling af Gestagener var at tilbyde langvarig beskyttelse af livmoderslimhinden mod Østrogens påvirkning og dermed nedsætte risikoen for livmoderkræft. Noget, som bioidentisk Progesteron ikke kunne tilbyde dengang.

Ved at ændre Progesteron-molekylets struktur var det muligt at opnå stabil beskyttelse af livmoderslimhinden, men at disse ændringer kun være skadelige for andet væv, var ikke taget i betragtning. Desværre viser studier tydeligt, at Østrogen kombineret med en Gestagen øger risiko for brystkræft endda blodpropper.

Men Gestagener er ikke bare Gestagener og nogle er mindre skadelig end andre.

For kvinder uden livmoder kan Østrogen tages uden Gestagener.

Hvordan får du pillerne?

Hormoner, der indtages gennem munden, er receptpligtige. For kvinder uden livmoder er det muligt at bruge Estradiol eller Estriol uden en Progestagen. Kvinder med deres livmoder SKAL kombinere Østrogen med en Progestagen. 

Desværre er det stadig almindelig lægepraksis at bruge de ikke-bioidentiske versioner på trods af, at bioidentisk Progesteron i dag eksisterer i pilleform under navnet Utrogestan. Studier viser, at de tilbyder optimal beskyttelse af livmoderslimhinden også ved langvarig brug.

En hurtig bemærkning her: Progesteron støtter virkning af GABA – et transmitterstof, der bringer ro i nervesystemet. Dvs. at mikroniseret Progesteron i pilleform, som Utrogestan kan gøre dig mere afslappet.

Via huden

Brug af huden, som “leverings-rute” er relativt nyt. Af tilgængelige produkter kan nævnes plastre, gel, creme, eller spray der påføres huden, og hvor det aktive bioidentiske hormon optages direkte i det underliggende væv og blodet.

Plastre, der som regel skal skiftes en eller to gange om ugen, kan nemt falde af, irritere og er ikke så attraktive at se på. Min klinisk erfaring er, at de kan være mindre effektive.

Plastre indeholder som regel Estradiol / E2, dvs. livmoderslimhinden skal beskyttes. Derfor er de ofte kombineret med en Gestagen. 

Gel/creme/spray påføres dagligt eller hver anden dag. Dog kan den uagtsomt påføres en anden person, hvis gelen/cremen/spray ikke er fuldt ud absorberet. Disse kan både indeholde Estradiol / E2 eller Estriol / E3. Flere og flere studier viser, at den samlede risiko kontra fordele gør huden som ‘leverings-rute’ til et bedre/sundere valg end den klassiske pilleform. 

En af årsagerne er muligvis, at hormonstoffet i gelerne og cremerne er bioidentisk, og en anden er, at stoffet passerer uden om leveren, den såkaldte første pass, dvs. hormonstoffet gradvis kommer til leveren for udskillelse. 

Desværre findes der ingen større kliniske forsøg, som sammenligner huden som leveringsrute med pilleformen ved hormonterapier og sådanne forsøg vil sandsynligvis aldrig blive udført. Beviser for den bedst anbefalede rute for hormontilskud for kvinder, vil derfor være begrænset til den stigende mængde af observationsdata.

Mine observationer – både personlige og kliniske, er, at huden som rute for hormonterapi, er både effektiv og sikker. Mange har troet, at Progesteron via huden ikke er lige så effektiv som via munden. Dette studie viser, at det ikke er tilfældet. 

Men at kombinere Østrogen med mikroniseret Progesteron i pilleform, såsom Utrogestan er også meget effektiv og vil også gøre dig mere rolig.

Hvis Estriol / E3 bruges er spørgsmålet! Er Progestagen-beskyttelse nødvendig?

Biooptageligheden af Estriol som vaginalcreme er endda 90% bedre end pilleform. Der findes desværre ikke studier vedr. nødvendigheden af at beskytte livmoderslimhinden med en gestagen.

Implantater

Implantater bruges ikke så ofte i Danmark på trods af, at de er blevet brugt siden 1940’erne. Implantater er lavet af små kugler af Estradiol / E2 og / eller Testosteron, som produceres på et autoriseret apotek. De indføres  under huden, som regel omkring maven, hvor de stille og roligt udskiller Estradiol/Testosteron i op til flere måneder af gangen. Når kuglen er opløst, kan den erstattes af en ny. 

Som sådan kan de være en meget bekvem og praktisk løsning. Dog er standardisering svært at opnå, og derfor kan dosering være ustabile. Og husk, som med alle Østrogen-former – hvis du stadig har din livmoder – har du også behov for Progestagen. Utrogestan, pilleformen af Progesteron vil være den bedste løsning.

Hormonspiral

Flere og flere kvinder bruger hormonspiralen Mirena, som betyder at flere kvinder beholder deres livmoder, som tidligere blev fjernet pga. tunge styrtblødninger, mm.

Hormonspiralen, som stille og roligt udskiller Gestagen af navnet Levonorgestrel ud i underlivet (og i blodomløbet), beskytter livmoderslimhinden fra Østrogen. Når den fjernes, er slimhinden igen modtagelig. Dvs. hvis du gerne vil fortsætte med Østrogen behandling, når hormonspiralen er fjernet, skal slimhinden beskyttes på anden vis.

Levonorgestrel er muligvis en af de bedre Gestagener, fordi den laves fra Progesteron-molekylet og ikke fra Cortisol eller Testosteron, hvor disse varianter er tilsyneladende forbundet med de negative virkninger. I Sydamerika findes der et hormon-implantat kaldet Progering, som udskiller Progesteron ud i underlivet og blodomløbet. Desværre er Progering ikke godkendt i Europa.

Der er nye tider

Mange kvinder vil gerne bevare deres ungdommelighed og mærker, at Østrogen gør det muligt – og derfor vil de gerne fortsætte med deres Østrogentilskud.

Kan hormonspiralen fortsat bruges, når du er 60 år eller 70 år eller 80 år? Desværre er der ingen studier, der viser vej og interessen i at finde svaret, har ikke været tilstrækkelig indtil nu. Og der vil nok gå yderligere 20-30 år, før det sker. Men et spørgsmål vi også burde undersøge er:

Behøver kvinder så stor mængde af Østrogen for at bevare deres ungdommeligheden?

Min mening og med min personlig erfaring er svaret NEJ! 

Hvordan får du hormonstoffet? 

Plastre er receptpligtige. Cremerne, gelerne og spray med E2 er receptpligtige, f.eks. typen Divigel og Evamist. Følg vejledning fra lægen og husk at beskytte livmoderslimhinden. Cremerne med E3 kan købes på apoteket uden recept, f.eks. Ovestin.

Hvordan får du hormonstoffet?

Ovestin er en vaginalcreme, men den kan også smøres på huden f.eks. på rynker i ansigtet og halsen osv. 

Hvad betyder USP Standard?

USP står for United States Pharmacopeial Convention, Incorporated.

Det er en videnskabelig non-profit organisation, som sætter standarder for identiteten, styrken, kvaliteten, og renheden fsva. medicin, madingredienser og kosttilskud, der produceres, distribueres og indtages verden over. I det fleste Europæiske lande kan Progesteron-creme kun købes via internettet, f.eks. shytobuy.dk.

USP standarden er vigtig – og at Progesteron er mikroniseret for at kunne optages i kroppen. Vær også opmærksom på, at vild yams-creme ikke er det samme som Progesteron-creme. 

I Spanien er Progesteron gel Darstin tilgængelig på apoteket uden recept samt Progesteron piller Progeffik. Implantater og hormonspiraler er receptpligtige. 

Hvor meget hormonstof?

Ofte stillede spørgsmål er: 

  • Hvor meget skal jeg bruge?, 
  • Hvor ofte?
  • Hvor længe? 


Og svaret er: Det er der ikke nogen, der i virkeligheden helt præcist ved.

Hvis du er forbi overgangen, har du mistet produktionen af Østrogen og Progesteron i dine æggestokke, men produktionen fortsætter i dine binyrer mm. Din naturlig hormonproduktion overvåges og reguleres hvert millisekund for at sikre, at kroppen er i balance og fungere optimalt.

Hvis du er stresset, vil kroppens naturlig produktion af Østrogen og Progesteron påvirkes. Hvis din tarm er i ubalance vil kroppens naturlig produktion af Østrogen og Progesteron påvirkes. Hvis du lagrer fedt, vil kroppens naturlig produktion af Østrogen og Progesteron påvirkes osv.

Hormon-erstatning vil – uanset ruten – altid levere et afmålt mængde af hormonstof uden hensyn til dit behov. Måske har du nogle dage brug for mere og andre dage mindre. Dvs. at evnen til fleksibilitet i din hormon-erstatning kan være en fordel. Huden, som leveringsrute kan tilbyde denne mulighed.

Hold øje med dit liv

Spørg dig selv hver morgen:

  • Hvordan har jeg det? 
  • Hvordan er livet lige nu? 
  • Hvordan har jeg sovet? 
  • Hvordan er min kost p.t.?
     

Og tilpas dit tilskud derefter…

Hvor meget Østrogen og hvor ofte?

Kvinder forbi overgangen: Du har meget lidt hormoner: Start med det svageste hormon Estriol / E3 med den laveste mængde 1 cm eller 1 pump og smør i skeden eller tynd hud en gang om dagen. Hvis du ikke mærker en bedring, prøv da med to gange om dagen. Husk at holde øje med livmoderslimhinden (ultralydscanning).

Præ-overgangen (de besværlige år): Du har ustabile hormoner: Start med at bruge rådet for kvinder forbi overgangen. Dog kan det være, at du ikke får nok østrogen og derfor har behovet for en recept på Estradiol / E2 creme, gel eller spray og brug som henvist – men du skal beskytte din livmoderslimhinden med en eller anden form for Progestagen. Bedste valg: Progesteron (Utrogestan) eller Gestagen (hormonspiral)

Hvor lang tid?

Det er svært at svare på, da ingen i virkeligheden ved det. Gamle studier med højere dosis af Estradiol og Gestagener var ikke positive og hormon-erstatning fik dårlig ry og var uønsket/ frarådt i mange år. Det betyder, at der ikke findes langvarige studier, som vi kan støtte os til.

Derfor tilbyder jeg min kvalificerede mening baseret på mine mange års erfaringer både personligt og via mine mange fantastiske klienter.

Min anbefaling til dig

Kvinder forbi overgangen, som bruger Estriol/E3 en eller to gange om dagen: Gør det resten af livet. Men som sagt – der findes ingen videnskabelig dokumentation til at støtte eller afvise min anbefaling. Personligt har jeg i sinde at bevare mit kvindelig styrke og vitalitet, så længe som muligt.

VIGTIG – HOLD ØJE MED DIN LIVMODERSLIMHINDE

Kvinder i præ-overgangen brug Estradiol / E2 og Progesteron / Gestagen for den kortest mulig tid, som kan være alt fra 1-5 år. Væn dig af med de hormoner og begynd på Estriol / E3 så hurtigt som muligt. 

HUSK! En lille smule hormon kan have en enorm virkning.

At bruge mere hormon giver ikke en større virkning, men vil øge risiko for bivirkninger. Mit råd til mine klienter er: Start med lidt, du kan altid bruge mere. Men hvis en lille smule er nok til at lette dine symptomer, hvorfor så bruge mere? 

Vent ikke

Dine æggestokke går på pension om du vil det eller ej. Det betyder, at du ved 50 års alderen mister ca. 70 % af din Østrogen-produktion. Kom i gang med hormoncremer så hurtig som muligt. 

Din overgang sker ikke hen over natten, men er en rejse fra 40-års alderen.  Derfor giver det ingen mening at vente til du får symptomer, når du kan forebygge og måske hindre eller mindske dine symptomer.

Jeg håber, at du var glad for artiklen. Du er mere end velkommen til at kontakte mig for yderligere rådgivning. 

3+
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest

2 reaktioner

  1. Kære Sally,
    Jeg har læst/lært, at man ikke må tage bioidentiske østrogener (for mit vedkommende Estriol / E3), uden at tage bioidentisk progesteron. Jeg får indtryk af, når jeg læser din artikel, at du mener, at det må man gerne?
    Vh Susanne

    0
    1. Hej Susanne. Tak for dit spørgsmål, som er meget relevant. Som jeg skriver i min tekst, er den officielle melding fra Sundhedsvæsenet (verden over), at der ikke må bruges østrogen-erstatning efter overgangen uden at bruge en progestagen. Begrundelsen er beskyttelsen af livmoderslimhinden mod østrogens aktivering, som er klinisk bevist for at øge risikoen for udvikling af livmoderkræft, og om hormoner er bio-identisk eller ej, er irrelevante.

      MEN:

      1. Der skal være nok østrogen til at skabe aktivering og brug af E3/Estriol er 100 gange mindre aktiverende end E2/Estradiol og mine mange års erfaringer er, at E3 er for mildt, især når den ikke bruges i skeden på daglig basis, dvs. den kan bruges andre steder på kroppen, såsom i ansigtet, på halsen mm. dagligt og i skeden én eller 2 gange om ugen eller efter behov for fugtigheden, pH værdi, mm. Hvis der ingen aktivering er, er brug af progestagener irrelevante

      2. Den store rapport 2019 over statistikkerne vedr. brug af hormontilskud i overgangen viser klart og tydeligt, at det er kombinationen af østrogen og en progestagen, der øger risikoen for brystkræft med 1 ude af 50, dvs. 2% mod 1 ude 200, dvs. 0.5% ved brug af Østrogen uden en progestagen (igen om hormonerne er bio-identisk eller ej, var irrelevante)

      3. De fleste kliniksstudier bruger E2/Estradiol. Der er meget lidt data vedr. E3, som stadig betragtes som værende for mildt og mindre værdifuld, hvis overhovedet.

      Derfor er min anbefaling: Brug E3 og hold øje med livmoderslimhinden via ultralydsscanninger en gang om året og få samtidig tjekket for æggestokkekræft.

      Håber det kan hjælpe!
      Dbh
      Sally

      0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kvinde tilmeld dig nyhedsbrev

Mand tilmeld dig nyhedsbrev