Denne artikel er for mænd i alle aldre.
Rejsningsdysfunktion – RD som det kaldes med medicinske termer eller problemer med at få rejsning, er en tilstand, der oftest ses hos ældre mænd. Dog kan den påvirke mænd i alle aldre, og tilstanden er ved at blive mere og mere almindelig hos yngre mænd.
Mænd såvel som kvinder hader at tale om deres problemer med undervognen – det er absolut et problem, mange benægter. Derfor besluttede jeg mig for at spørge mine tætteste mandevenner: Hvad er jeres største frygt? Og svaret var: Rejsningsdysfunktion. Med andre ord var dét ikke at kunne præstere seksuelt nummer et på listen.
Så lad os tale om årsagerne og løsningerne, så vi kan hjælpe de mange mænd (og deres kvinder) med forfærdelsen ved RD. De fleste mænd har problemer med RD engang imellem. Det er normalt. Men hvis det sker alt for tit, kan det indikere en underliggende problemstilling. Så lad os kigge på nogle af årsagerne.
Fundamentalt kan årsagerne til RD deles i to hovedgrupper: De fysiske og de psykologiske/følelsesmæssige.
Fysiske årsager
Lavt Testosteron-niveau
Aldersrelateret. Jo tættere du kommer på de 60 år des mindre testosteron producerer dine testikler – de gør klar til at gå på pension
Høje Østrogenniveauer
Eventuelt pga. stress, alkohol osv. eller eksponering for fremmede Østrogener i plastik, creme mm.
Stress.
Overdrevet aktivitetsniveau såsom overarbejde, overtræning, og/eller manglende eller dårlig søvn
Dårligt blodomløb til penis
Kan være aldersrelateret eller pga. skader/operation
Skader
Hvor nerverne eller blodkarrene er beskadigede
Sundhedsproblemer
Såsom diabetes, højt blodtryk
Bivirkninger ved visse medicinske produkter
Såsom medicin mod angst/depression
Indtagelse af for meget alkohol
Mere end to genstande pr. dag kan pga. ændring i leverafgiftningen føre til et øget Østrogen-niveau. Shakespeare sagde at ‘alkohol øger lysten men nedsætter evnen’
Rygning
Nedsætter blodomløbet og kan øge Østrogenniveauet
Kirurgi
Såsom ved prostatakræft
Psykologiske/følelsesmæssige årsager
Stress
Bekymringer og angst eventuelt relateret til problemer på arbejde, økonomiske problemer, problemer derhjemme mm.
Præstationsangst
Frygt for seksuel fiasko, måske pga. af tidligere oplevelser
Depression
Manglende ophidselse. Pas på med psykofarmaka, der i sig selv kan skabe RD
Lavt selvværd
Kan måske skyldes din opfattelse af dig selv og din penis og/eller tidligere RD episoder. Pas på med internettet og dets billede af det ‘perfekte’ alt
Ligegyldighed
Kan være pga. aldring og den deraf følgende manglende interesse for sex, medicin eller problemer i parforholdet
Desværre er det 21. århundredes livsstilskrav ekstremt høje – til tider for høje – og mange yngre mænd er fanget i kapløbet om at opnå perfektion. Deres evne til at få en rejsning bliver ofte nedsat af den grund. Heldigvis behøver tilstanden ikke at være permanent, og i min næste blog kigger vi på de forskellige løsninger.
Som altid – hvis jeg kan være dig yderligere behjælpelig, er du altid velkommen til at kontakte mig. Dine kommentarer er altid velkomne – lad os starte en diskussion for at afmystificere RD.

