Østrogen – det gode og det onde hormon

Der findes en del myter, misforståelser og fejlopfattelser vedr. østrogen. Derfor vil jeg over de næste par blogs fokusere på de forskellige østrogener:

  • ”Menneske made” (dannet i kroppen)
  • ”Plante made” (dannet i planten)
  • ”Man made” (skabt i et laboratorie)

og på hvordan de påvirker kroppen, i håb om at du får en anden opfattelse af det fantastiske hormon.

Så lad os starte med “menneske” made

  1. Menneskets østrogen er en gruppe eller familie af hormoner, der giver beskeder til cellerne, som skaber en østrogen-lignende virkning. De stor spillere er østron E1, østradiol E2 og østriol E3. Østrogenerne taler direkte med cellekernen og laver dermed ændringer i DNA-funktioner, som for alvor påvirker cellens aktivitet. Østrogenerne afleverer deres beskeder via de såkaldte alpha- og betareceptorer (nøglehul) og ja – hver receptor modtager forskellige beskeder (meget vigtig relateret til østrogendrevede kræftformer. Mere om det i en senere blog).
  2. Østrogenerne er steroidhormoner, som betyder, at de er lavet af kolesterol.
  3. Østrogener er anabolske hormoner (en slags anabolsk steroid), som betyder, at de er opbyggende hormoner, dvs. de sender beskeder til cellerne om, at de skal formere sig. Østrogenerne hjælper os med at bygge og samle fedtvæv, der hvor kvinder samler fedt (bryster, balder og lår), bygger og vedligeholder knoglevæv, bygger kollagen for en stærk hud og meget mere. Disse funktioner er nødvendige fra den dag, vi bliver født til den dag, vi dør.
  4. Østrogenerne er neuro-steroider, som betyder, at de assisterer i hjernen og nervesystemet. Østrogenerne hjælper hukommelsen, dit humør, får dig til at føle dig som en kvinde og meget mere. Disse funktioner er også nødvendige fra den dag, vi er født til den dag, vi dør.
  5. Østrogenerne påvirker adskillige fysiologiske processer. De virker anti-inflammatoriske, de udvider blodkar, de nedsætter LDL kolesterol og øger HDL kolesterol, de optimerer insulins aktivitet og nedsætter dermed blandt andet din risiko for insulinresistens. Disse funktioner er også nødvendige fra den dag, vi er født til den dag, vi dør.
  6. Østrogenerne er sex- og fertilitetshormoner, men disse funktioner er tidsbegrænset. Din seksualitet starter ved puberteten og fortsætter forhåbentlig resten af livet. Fertiliteten starter ved puberteten og stopper omkring overgangen.

Kort sagt: Hvis du er en kvinde, giver østrogen dig dine babser, gør dig liderlig og hjælper dig med at blive gravid.

Østrogenerne er produceret livet igennem i binyrerne, leveren, fedtceller, bryster og hjernen, men i æggestokkerne og livmoderen kun fra puberteten til overgangen.

Så det billede, jeg forsøger at male, er, at østrogenerne er meget mere end bare sex- og fertilitetshormoner. De er ansvarlige for mange fysiologiske funktioner, og disse funktioner er lige så vigtige, når du er 50+ som når du er 25. Det spørgsmål, du burde spørge dig selv, er: ”Kan jeg ældes med styrke og lidenskab uden optimale østrogenniveauer?”

Har du før høj østrogen? Tag testen!

De bedste hilsener

Sally Walker

Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Oldest
Newest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x
Women, sign up to the newsletter
Man, sign up to the newsletter