Skønheds-bensuppe

Bensuppe laves ved at indkoge dyreben og bindevæv med eddike, og dateres tilbage til forhistorisk tid, hvor jægere og samlere lavede de uspiselige dele af dyre, ben, hove og knogler om til en suppe, der kunne drikkes.

Tilføjelsen af eddike er vigtig, idet den trækker vigtige næringsstoffer ud af benene og ind i den suppe, som du i sidste ende indtager.

Bensuppe er rig på mineraler, calcium, magnesium, kalium og fosfor, som støtter knogleopbygning- og styrke og fiskeben, der indeholder jod, og som er essentiel for stofskiftet.

Bindevævet giver glucosamine og chondroitin, naturlige stoffer som findes i brusk, og som støtter leddenes sundhed. Marven byder på A-vitamin, K2-vitamin, mineraler som zink, jern, boron, mangan og selen samt omega-3 og omega-6 fedtsyrer.

Alle dele indeholder proteinet kollagen, som under kogning bliver til gelatin, samt flere vigtige vitaminer, fedtsyrer og aminosyrer.

Fordele

Gelatin støtter tarmfunktion og fordøjelse og mennesker med utæt tarm, IBS og IBD kan få stor glæde af gelatin.

Aminosyrerne glycine & arginine i bone broth kan hjælpe med at bekæmpe inflammation og dermed beskytte mod sygdom. Glycine har endda vist at fremme søvn.

Fordi gelatin i bensuppe fremmer mæthedsfølelsen, kan regelmæssig indtagelse være med til at reducere den mængde af mad, man spiser og kan dermed føre til et vægttab.

Hvor finder du benene?

Rester fra de måltider, som indeholder ben, såsom forskellige stege. I stedet for at smide benene ud, kan de gemmes til at lave bensuppe. Frys dem eventuel ned sammen med andre benrester indtil der er nok ben til at lave en suppe.

Hvis du ikke spiser hele kyllinger / høns eller andre typer steg med ben, kan du spørge efter ben hos din lokale slagter eller slagteren i supermarkedet. De er billige – eller endda gratis hos nogle slagtere.

Det er bedst hvis kyllingen / hønen og de andre dyr har gået frit og spist græs. Ben fra disse dyre er sundere og indeholder flere næringsstoffer.

Hvordan lagres den bedst?

På trods af, at det er meget nemt at lave store portioner, kan de kun holdes på køl i ca. 5 dage. Dog kan de fryses ned i mindre portioner, som nemt kan opvarmes efter behov.

Hvor ofte kan den drikkes?

Det findes der ikke noget enkelt svar på. Dog anbefales en daglig indtagelse på 250 ml (en kop) af mange for at opnå den bedste sundhedsmæssige påvirkning.

Men lidt er bedre end ingenting, så om det er én gang om dagen eller én gang om ugen, så drik det så ofte, du kan.

Du kan en kop som en slags te. Hvis ikke du bryder dig om konsistensen, kan den istedet bruges til at lave supper og saucer.

Opskrift

Bensuppe er uden sammenligning den bedste mad for skønhed og sundhed, som giver alt fra en smuk hud, glansfyldt hår og en tarm i balance til stærke knogler og bindevævet og meget mere. Suppen er nem at lave og smage fortrinligt!

Ingredienser

  • 1 kilo økologiske ben fra ko, lam, gris, vildt eller en hel høne/kylling. Der skal være godt med kød og brusk på
  • 3 liter koldt vand
  • 2 spsk. eddike, såsom æblecidereddike eller balsamico, som støtter nedbrydningen af de proteiner i bindevævet og kollagen, som netop producerer den proteinrige suppe
  • 2 laurbærblade
  • Flere stilke af friske krydderurter, såsom rosmarin, timian, salvie, eller dem du kan lide
  • Salt og friskkværnet peber
  • Valgfrit: Eventuelle grøntsager, såsom rester af løg, porrer, gulerødder eller selleri.

Fremgangsmåde

  • Kom benene/hønen i en stor suppegryde og dæk med koldt vand, så det står ca. 3 cm over benene/hønen
  • Tilsæt eddike, laurbærblade, krydderurter, salt og peber og eventuel grøntsager
  • Kog op og skrue derefter ned indtil suppen småkoger ved et svag varme i 12-24 timer med låg på
  • Kogning og småkogning kan skabe skum, og der er blandet meninger, om skummet skal fjernes eller ej. Personligt skummer jeg ikke. Dog er det vigtigt ikke at skumme fedtet, da det indeholder mange vigtige næringsstoffer og fremmer mætheden
  • Efter 2 – 4 timer kan kødet fjernes fra benene og bruges til et hav af retter. Små stykker af kødet kan endda tilsættes en kop af den færdig bensuppe, så den mætter endnu mere
  • Hvis du har tilsat grøntsager kan de eventuelt også fjernes nu eller du kan lade dem blive i suppen, til den er færdig
  • Når de 12 – 24 timer er gået, så lad suppen køle ned og si den derefter i en stor beholder eller flere portionsbeholdere. Nedkøl eller frys.
  • Tjek de afsiede rester for spiselige dele. Mange af delene vil være perfekte til din hund.

 Velbekomme!

0
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kvinde tilmeld dig nyhedsbrev
Mand tilmeld dig nyhedsbrev