Sådan bliver du bikiniklar!

Sommeren er over os – og ovenpå en lang lock-down er der nok flere, der føler, at kroppen ikke er helt bikiniklar.

Og nej. Det handler ikke kun om kosten. Der er andre faktorer, der spiller ind, hvis kroppen skal have de bedste vilkår for at smide det overskydende fedt.

Men fortvivl ikke. Der er meget, du selv kan gøre, f.eks. ved at få fat på de hormoner, der lagrer fedt samt dem, der bygger muskler. Det handler om at træne, sove og spise smart. Kroppen er styret af dens hormoner og bikinikroppen viser sig først fra sin bedste side, når disse hormoner er i balance.

Læs mine tips herunder og bliv klogere på, hvad du kan gøre for at hjælpe dig selv.

Tips til fedtforbrænding

Sænk insulin!

  • Hold dit blodsukker mellem 4-7 mmol/L (køb en blodsukkermåler og test dig selv)
  • Hold kulhydratindtagelsen under 40 g pr. måltid. I et stykke brød (hvidt eller groft) er der ca. 30 g kulhydrater, 100 g pasta ca. 60 g, 1 stykke frugt ca. 20-30 g
  • Få flest kulhydrater fra grønne grøntsager, f.eks. grønkål, spinat, avocado, feldsalat, asparges, bønner etc.
  • Hold dig til et “spisevindue” på maks 10 timer, f.eks. mellem kl. 8.00 – 18.00
  • Undgå at spise efter kl. 19.00
  • Gå i seng senest kl. 22.00

Sænk kortisol

  • Reducer dit stressniveau og dit behov for at producere energi ved at respektere kroppens naturlige cyklus, så du er aktiv mellem kl. 06.00 – 18.00 og hviler dig mellem 18.00 – 06.00
  • Få 7-8 timers søvn hver nat – helst fra kl. 22.00

Tips til muskelopbygning

  • Øg testosteron 
  • Lav hård og kort træning såsom høj-intensitets styrketræning max 30-40 min – og gør det inden kl. 18.00
  • Sov fra kl. 22.00. Muskelopbygningen sker mest mellem kl. 22-02
Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Oldest
Newest Most Voted
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x