En kalorie er ikke bare en kalorie

Grundlaget for alle kalorieværdier, der fremgår af fødevarernes varebetegnelser stammer fra værdierne at energiindholdet i kulhydrat, fedt og protein, hvilket er hhv. ca. 4 kcal pr. gram, 9 kcal pr. gram og 4 kcal/gram. Ud fra disse værdier og indholdet af hhv. kulhydrat, fedt og protein i fødevaren, kan man beregne det totale kalorieindhold i den pågældende fødevare.

Mange kostråd benytter disse kalorieværdier for at argumentere for, at hvis man indtager færre kalorier end man forbrænder på én dag, skulle det på sigt medvirke til vægttab. Men kan vi regne med det?

Disse værdier er blevet afgjort ved termodynamiske eksperimenter. Hvor man bogstaveligt talt brænder 1 gram fedt, kulhydrat eller protein i et kalorimeter (glas rør) og registrerer hvor meget varme, der udvikles ved denne forbrænding. Denne varme er energi, og svarer til energiindholdet og dermed den værdi, der bruges til kalorieberegningen.

Her kommer den første tvivl - hvordan kan en forbrændingsværdi bestemt i et kalorimeter, hvor madvarer er lavet om til aske, overhovedet hænge sammen med måden, hvorpå kroppen fordøjer og bruger fedt, protein og kulhydrat?

Der skal hertil tilføjes, at værdien for kulhydrats energiindholdet er baseret på afbrænding af ren glukose, på dansk druesukker, på trods af, at de fleste fødevarers kulhydratindhold består af andre kulhydratformer end ren glukose, såsom fruktose, galaktose, fibre, mm.

Så er der fedt – det fedt, vi spiser (og opbevarer) er i form af molekyler med navn triglycerid, som betyder, tre kæder af fedt (3 fedt molekyler). Som de fleste ved, findes der forskellige former for fedt – mættet, enkelte umættet og flerumættet, som afgiver hver deres mængde energi. Kalorietællinger tager ikke højde for netop denne forskel.

Og det samme med proteiner. Proteiner er sammensat af aminosyrer og kroppen bruger over 150 tusinde forskellige proteiner. Aminosyrer indeholder bl.a. kulstof, det samme som findes i kulhydrater, der kan forbrændes til energi. Mængden af kulstof i de 22 forskellige aminosyrer, kroppen bruger, er forskellige. Det betyder at den mængde energi, der skabes ved at forbrænde protein er også forskellig.

Husk at disse tal danner grundlag for kalorietællinger i mange forskellige kostråd.

Faktum er nok, at vi i bund og grund ikke ved hvor meget energi, vi får ud af vores mad. Det afhænger af mange faktorer og er forskelligt fra person til person, såsom:

  • Tarmsundhed
  • Fordøjelsen
  • Enzymkvalitet
  • Vitamin og mineral niveau
  • Hormonaltilstand
  • Fødevarestilstand

At dét der går ind skal være lig eller mindre med dét. der går ud, er lineær og forsimplet. Og kroppen er jo meget andet en lineær i sin opførsel, og meget kompleks og kan slet ikke sammenlignes med et glasrør.

Spørgsmål er så; kan vi bruge kalorieværdier til noget?

Det korte svar er nej.

Efter min mening er fokus på kalorieindhold, det forkerte sted at kigge. Det er med til at fjerne fokus fra dét, som muligvis betyder mest, nemlig kvaliteten af maden. Med andre ord hvilken mad indeholder de kalorie, du er ved at tælle?

Kalorieantal fortæller nemlig intet om der findes andre næringsstoffer i den pågældende mad, endda om de næringsstoffer kroppen behøver for at forbrænde kalorierne, såsom magnesium, B3, Q10, svovl mm. er tilstede.

Fokus på kalorieantal kan også føre til, at vi fravælger den mad, der indeholder næring, af frygt for at overskride kalorieregnskabet. Og for jer, der ikke er klar over frygtens magt, vil frygt påvirke forbrænding af maden mere end, hvor mange kalorier den indeholder. 

Foredrag Bliv inspireret

Jeg tilbyder en række foredrag, der alle er med til at inspirere til det sunde liv.

Læs mere

Uddannelser Bliv Klogere

Bliv uddannet i at inspirere andre til fysisk og mental sundhed.

Læs mere

Vidensbank Tips og Tricks

Læs spændende artikler, tips, bøger eller test dig selv i vidensbanken.

Læs mere