Sukker er ikke bare sukker

Velkommen til artiklen vedr. det søde liv og den bitre side af sukker.

I artiklen ‘Den store fede løgn‘ skrev jeg om, hvordan vi gennem de sidste 20–30 år har fået ørerne tudet fulde med, hvor farlig fedt er. Nu er turen endelig kommet til sukker. Personligt vurderer jeg, at sukker er det største skurk, når vi taler sundhed.

Jeg er klar over, at du allerede ved, at for meget sukker ikke er sundt, men ved du, hvad sukker i virkeligheden består af, hvad det bruges til, hvilket sukker, der er giftigt for kroppen og skaber fedt, og hvor meget, er for meget? – Så lad os starte der. Artiklen kan virke lidt teknisk ind i mellem, men tag den i små bidder, indholdet er meget vigtig for din sundhed, for ikke at tale om din figur, og så er der et par tips for jer atleter.

I daglig tale bruges ordet sukker som fællesbetegnelsen for en gruppe simple kulhydrater, kaldt mono (en) sakkarid og di (to) sakkarider, hvor ordet sakkarid stammer fra det græske ord for sukkermolekyle.

Dvs. ordet sukker er faktisk et synonym for kulhydrat, hvor ordet simpelthen betyder, at kulhydratet er nemt for kroppen at optage. Monosakkarider er de sukkermolekyler, der optages i kroppen, og de hedder glukose, fruktose og galaktose.

Så langt så godt.

Hvad bruger kroppen disse sukkermolekyler til?

Glukose er den hurtigste, reneste måde, hvor på kroppen laver energi. Glukose kaldes ”livets energi”, fordi alle former for liv, lige fra mennesker til bakterier, bruger glukose til at skabe energi.

Galaktose er bl.a. involveret i immunforsvaret, cellekommunikationen og blodtypeklassifikation.

Fruktose er den sukkertype, der smager mest sødt, men er ellers ikke brugt til noget i kroppen, og forskning viser, at store mængder af fruktose er meget farlig for kroppen (det kommer jeg tilbage til).

I naturen, dvs. i naturlig mad findes disse 3 sukkermolekyler i forskellige kombinationer fx:

  • Glukose og galaktose sammen skaber laktose, som er mælkesukker
  • Glukose og fruktose sammen skaber frugtsukker, kaldt sucrose som findes i frugt, grønsager, sukkerrør og sukkerroe

To og flere glukose molekyler sammen skaber maltose, og det vi kalder stivelse eller komplekse kulhydrater, som findes i kerner og gryn, som i deres uforarbejdede tilstand ikke er nem for kroppen at optage.

Sammen med de forskellige sukkermolekyler indeholder naturlig mad også vitaminer, mineraler, fiber, mm., som har vigtige funktioner i kroppen.

Det, det fleste kalder for sukker, er slutproduktet fra sukkerrør og sukkerroeforarbejdningen, nemlig melis, som er en 50:50 kombination af glukose og fruktose, dvs. sucrose.

Roden til ‘bitter sweet’ overflod

Oprindeligt tyggede mennesker på sukkerrør for at udtrække deres sødme. I ca. 350 e.K. opdagede Inderne metoden til at forvandle sukkerrørssaften til sukkerkrystaller, hvilket gjorde transport nemmere. Sukker kom til Europe i ca. 1099 e.K., og i 1493 tog Columbus sukkerrør-planten med til De Caribiske Øer, hvor industrien hurtigt blev etableret. I 1750 var der 120 sukkerfabrikker i UK, som til sammen producerede 30,000 ton sukker pr. år. På det tidspunkt var sukker stadig en luksusvare, forbeholdt velhavende mennesker og fik navnet ’det hvide guld’.

I Tyskland i 1747 blev sukkerroen, en rodfrugt, der ligner en stor pastinak, identificeret som en sukkerkilde, dog blev den først for alvor populær fra 1813, da Napoleon – afskåret fra sukker fra Caribien, var tvunget til at fremstille sukker på anden vis. I dag forsyner sukkerroen ca. 30 % af verdens sukkerproduktion, der er på ca. 120 millioner tons, og forøges med ca. 2 tons pr. år.

Danskerne spiser ca. 40 – 60 kg. sukker (sucrose) pr. person pr. år (fødevaredirektoratet) i modsætning til de ca. 2 kg. pr. person pr. år i 1750.

Børn spiser i gennemsnit mindst 1.5 kg. slik og is hver måned.

Lad mig være krystal klar, sukkerforarbejdningsprocessen producerer et sødestof, hvor 50 % er et potentielt giftstof for kroppen, og tilgængeligheden gør, at vi kan (og gør) tilsætte sucrose i alt – og deri lægger roden til fedme, diabetes, sukkerafhængighed og meget mere.

Sødme, er som ingen andre smagsindtryk lige til højre benet. Vi kan lide det med det samme, vi kommer til verden. Måske fordi modermælken er så sød, eller måske er det vores ’urinstinkt’, der ubevidst foretrækker mad, der smager sødt – mad vi ubevidst ved, kan lagres i kroppen til at hjælpe os gennem tider, hvor maden er knap? Uanset hvorfor, opfatter menneskesmagsløgene sukker som sødt.

Så længe den søde smag stammer fra naturens overdådige buffet, er glukoses og fruktoses kvalitet, sammensætning og mængde altid passende. Udfordringer sker, når forarbejdet sukker dvs. melis, som er sucrose tilsættes kosten.

Jeg gentager – ”udfordringerne starter, når sucrose tilsættes kosten”

Sukkerbiokemien

En kalorie er ikke bare en kalorie – især når vi taler sukker.

En kalorie glukose er ikke det samme som en kalorie fruktose, de nedbrydes anderledes i kroppen og giver to forskellige resultater.

Alle celler nedbryder og forbrænder glukose, som resulterer i skabelse af energi, og en begrænset del kan omdannes til fedt.

Til gengæld er det kun leveren, der kan nedbryde fruktose, og den nedbrydes på samme måde som alkohol, dog kan alkohol også nedbrydes i hjernen, som skaber den ønskede ”buzz”. Nedbrydning af både fruktose og alkohol resulterer i skabelse af en stor mængde fedt og andre affalds- og giftstoffer.

Alkoholikere lider af det, der kaldes fedtlever og får ølmave.

Indtagelse af høj mængde fruktose skaber også fedtlever og ”sodavandsmave”.

Sucrose er ikke det eneste kilde til fruktose

Sukkerindustrien har skabt en slags ”designer fruktose” fra majs, som hedder ”high fructose corn (majs) syrup (HFCS)”. Fra naturens hånd består majssirup af rene glukosemolekyler, men tilbage i 1965 opdagede sukkerindustrien opskriften til at omdanne glukose til fruktose. Hvorfor? Fordi fruktose er ekstrem sødt, og derfor kan der nøjes med mindre sirup til at søde de tonsvis af produkter, hvor HFCS er tilsat. HFCS er endda ofte 55 % fruktose, 45 % glukose, som betyder at endnu mere fedt skabes.

Hvis, som i din forfædres tid, fruktose kom alene fra grønt og frugt vil du indtage ca. 15g per dag. 73g er i dag den almindelig mængde mange, især unge, indtager fra soda- og saftevand, energidrinks, mm.

Husk at frugt og grønt også indeholder fibre, vitaminer, mineraler, mm. som er med til at dæmpe fruktosens virkning.

Fruktose; ven eller fjende?

Fruktose påvirker ikke blodsukkeret, som måske er fordelagtigt i forbindelse med diabetes. Bagsiden er, at fruktose ikke fremmer produktionen af hormonerne insulin og leptin, som dæmper appetitten. Ej heller dæmper produktionen af hormonet gherlin, hvis job det er at øge appetitten. Det betyder, at fruktose medvirker til en øget madindtagelse og dermed vægtøgning. Den skaber sågar en afhængighed af den overnaturlige søde smag.

Fruktose omdannes til leverglykogen (sukker opbevaringsmolekylet) hurtige end glukose. Atleter kan have stor glæde af en energidrik, som indeholder HFCS til at genetablere de tømte leverglykogendepoter efter træning, dog er høje glukosedrinks nok bedst under træning. Vi andre dødelig er bedst tjent med at holde os langt fra dem – hvis vor glykogendepoter ikke er tom skal leveren lave fedt.

Opsummering

  • Sukker er ikke bare sukker
  • Glukose er livets energi
  • Fruktose er farlig for kroppen
  • Indtagelse af 120 kalorier glukose, skaber mindre end en kalorie fedt, 120 kalorier fruktose skaber 40 kalorier fedt
  • Indtagelse af fruktose er i bund og grund indtagelse af fedt
  • Fruktoseforbrænding sker 100 % i leveren og forbrænding af stor mængde skaber en lang liste af affalds og giftstoffer, såsom urinsyre, der øger blodtrykket
  • Høj mængde fruktose skaber ”non alkohol” fedtlever og ”sodavandsmave”.

Tips

  • Spis naturlige friske mad
  • Undgå mad, der er tilsat sukker/melis i alle dens former og HFCS. Tjek varedeklarationer for bl.a. ord der ender med ”ose”. De er alle sammen sukker, samt alle de mange andre ord for sukker. Fødevareindustrien er meget kreative og har mange forskellige navne for sukker – du bliver overrasket
  • Undgå sodavand, juice og saftevand. Hjemmelavet juice skal helst laves på grønt og frugt med lav fruktose-indhold og med frugtfiber i bibehold
  • Undgå for meget honning og agavesirup, da de begge indeholder høj mængde af fruktose
  • Tjek min ebog om sukker, lister og mere info: “Livet er sødt

Referencer:

  • Robert H. Lustig, MD Sugar, The Bitter Truth
  • Bill Misner, Ph.D.
  • Joseph Mercola, MD
Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x

Sign up