Én diæt passer IKKE til alle

Spiser du den bedste diæt for dig?

Vidste du, at selvom den mad, du spiser, er sund betyder det ikke nødvendigvis, at den er sund for DIG!

Vi er alle sammen forskellige og unikke og det er vores diæt også. Det er naturligt for os, at vi har forskelligt udseende, men vi tænker ikke over, at vi også er forskellige indeni. Der er ikke to mennesker, som har identiske gener, fingeraftryk eller andre anatomiske dele. Det betyder også, at mængden og typen af næringsstoffer, som din krop forarbejder og udnytter, er unik. Det afgørende er, hvad du genetisk er bestemt til.

Du har arvet dit ernæringsbehov

Vi har alle sammen forskellige ernæringsbehov, som er et resultat af vores forfædres evne til at tilpasse sig sine naturlige omgivelser og sit miljø. Dvs. dit specifikke brændstof er afmålt efter det mad, der tidligere var tilgængeligt.

Den kost, som f.eks. oprindeligt var tilgængelig for mennesker i Indien er meget forskellig fra den kost, som var tilgængelig for mennesker på Grønland.

Forestil dig, at din celles motor er identisk med en bilmotor. Nogle biler er bygget til at køre på diesel, andre biler er bygget til at køre på benzin. Ligeledes har motorerne i dine celler behov for et specifikt brændstof: En særlig blanding, som er tilpasset dig. Giver vi diesel til en benzinmotor, brænder bilen sammen. På samme måde vil dine celler og din krop på sigt ‘brænde sammen’, hvis du gentagende gange tilfører den forkerte brændstofsblanding.

Derfor er det meget vigtigt, at du får stadfæstet, hvilken kosttype du er. Altså hvilket brændstof der genetisk passer bedst til dig. Herefter vil du slet ikke være i tvivl om, hvordan indholdet på din tallerken skal se ud.

Der findes tre fundamentale kosttyper:

  • Broccolitypen – brændstoffet består primært af stivelse
  • Bøftypen – brændstoffet består primært af protein og fedt
  • Mixtypen – brændstoffet er en blanding af broccoli og bøftyper.

Den energi, du kommer ind i kroppen, er også den energi, der kommer ud!

Din benzin sammensættes så du får mest ud af den energi, du tilfører kroppen. Forskellen ligger i fordelingen mellem fedt, proteiner og kulhydrater i den kost, du spiser. Nogle klarer sig godt med mange kulhydrater, mens mange kulhydrater for andre kan være det rene gift. Nogle føler sig godt tilpas med mange proteiner og fedtstoffer, mens andre får det skidt.

Der er stor forskel i hastigheden, hvorved kroppen omdanner føde til energi. Nogle mennesker omsætter hurtigt føden til energi og har derfor behov for mad, der forbrændes langsom såsom mad rig på protein og fedt, f.eks. kød, fisk, nødder mm. Så er der de mennesker, der langsom omsætter føden til energi. Disse mennesker har brug for mad, der forbrændes hurtigere såsom kulhydrater f.eks. frugt, produkter lavet fra gryn og kerner. 

En faktor, der spiller en afgørende rolle i, hvor hurtigt føden bliver omdannet til energi, er klimaet

Forskning viser, at eskimoer har et nedarvet behov for en kost, hvis hovedbestanddel er fedt og protein og meget lidt – hvis noget som helst -kulhydrat. I modsætning til befolkninger i tropiske egne tæt ved ækvator, som fungerer bedst på en kost rig på kulhydrater fra frugt, grøntsager og kornprodukter – og mindre mængde af fedt og protein – er mennesker fra jordens varme og fugtige regioner ganske enkelt ikke genetisk designet til at omsætte eller forbruge store mængder af protein og fedt. Og mennesker fra det kolde nord – f.eks. Danmark – er ikke genetisk ekviperet til at fungere optimalt på en kost bestående af mange kulhydrater såsom vegetariske retter.

Er du i tvivl om forskellen mellem fedt, protein og kulhydrat kan du bruge følgende tommelfingerregel: I naturen hænger fedt og protein oftest sammen. Stammer maden fra dyr såsom køer, grise, vildt, får, fugle eller fisk har den en høj bestanddel af fedt og protein. Fødevarer som grøntsager, frugt og kornprodukter indeholder generelt en højere mængde kulhydrat end fedt og protein. Der er nogle få undtagelser såsom nødder, kerner og avocado, som indeholder store mængder fedt.

‘One size diæt’

Har du nogensinde tænkt over de forskellige kostråd, der findes – hver med deres version af en ‘one size diæt’?

Spis 600 gram frugt og grønt om dagen, spis kun frugt indtil kl. 12, spis lav-kulhydrat-diæt, spis efter din blodtype, spis syre-base-diæt, spis raw food.. Forvirret? Alle disse kostråd har en ting til fælles: De tager ikke højde for genetiske forskelligheder. Husk at cellernes biokemi virker forskelligt fra menneske til menneske og den diæt, der skaber sundhed hos en person, kan være mangelfuld – eller endda skadelig – for en anden.

‘Kosttypologiens’ principper er baseret på mindst 100 års forsøg, opdagelser og forskning foretaget af læger, biokemikere, fysiologer, kliniske diætister, tandlæger og psykologer såsom George Watson, Harold Kristal, William Kelley, William Wolcott, Roger Williams, Vilhjalmur Stefansson, Weston A. Price, Francis Pottenge m.fl.

Du er, hvad du spiser

Mange sygdomme og ubalancer skyldes den kost, vi spiser, og kan helbredes og fjernes helt ved hjælp af kosten. Kosten indeholder ikke kun fedt, protein og kulhydrat, men også vitaminer, mineraler og andre sporstoffer. Samtlige næringsstoffer er brugt af kroppens biokemiskfabrik til bl.a. at danne enzymer, hormoner, signalstoffer, mm. Og mangel på en eller flere af disse stoffer vil i første omgang påvirke kroppens kontrolsystemer, der konstant bringer kroppen i balance og dermed bevare sundheden.

Langvarig svækkelse af kontrolsystemer fører til dysfunktion i stofskiftet. Men først når kontrolsystemerne og stofskiftet gennem længere tid ikke har fungeret optimal, vil symptomerne begynde at opstå: Ofte småsyg, blodsukker problemer, hovedpine, fordøjelsesbesvær, forstoppelse, kroniske smerter, træthed, hyppige infektioner, overvægt etc.

Prøv kosttypetesten og find din kosttype! Dermed får du klarlagt forholdet mellem de proteiner, fedt og kulhydrater, der passer bedst til dig. Det øger din chance for at opnå optimal sundhed og den perfekte vægt.

0
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *