Bekymret over hormonerstatning i overgangsalderen?

Så er artiklen her noget for dig.

Lad os starte med, hvad det vil sige at bruge hormonerstatning.

Hormonerstatning betyder, at man erstatter et hormon, der mangler eller produceres i reducerede mængder, og her taler vi ikke kun om Østrogen.

Her er eksempler på andre hormonerstatninger, der bruges af mange hver eneste dag.

Hvis du lider af Type 1-Diabetes, vil du erstatte hormonet Insulin.

Lavt stofskifte

Hvis du døjer med lavt stofskifte, vil du erstatte stofskiftehormonerne T4 og T3, hvor T3 er det afgørende hormon, der er ansvarlig for at øge energiproduktionen. Hvis du af en eller anden årsag ikke kan danne T3, er det meget tvivlsom, at indtagelsen af T4 som hormonerstatning (eltroxin) vil gøre en forskel.

Når kvinder kommer i præ-overgangs- og overgangsalderen, går æggestokkene langsomt på pension og de dalende Progesteron- og Østrogenniveauer kan støttes. Dog bliver begge hormoner stadig produceret andre steder i kroppen – bare i mindre omfang. Du mister ca. 70%.

Det samme sker for mænd, når de når præ-testipause og testipause, hvor deres testikler holder op med at producere testosteron. Dog kan det ikke anbefales at erstatte testosteron, da den for hurtigt omdannes til østrogen – hellere nedsætte omdannelsen.

Så hvorfor al den ballade?

Skal vi, skal vi ikke, og hvor sikkert er det at erstatte/støtte disse hormoner?

Skal vi?

Absolut JA, hvis du vil ældes med ynde og med fysisk, mental og følelsesmæssig styrke og passion, med andre ord JA hvis du vil bevare din ”mojo”.

Vi lever længere

At vi lever længe er faktum, men det har vi ikke altid gjort. Tilbage i 1920’erne var levetiden for en kvinde omkring 54 år, derfor var dét at støtte disse hormoner af mindre betydning. Allerede fra 1940’erne var levetiden øget til 65 år, og i 1942 blev Østrogen ordineret for første gang.

I dag er levetiden for en kvinde ca. 82 år, hvilket betyder, at der er 30 og flere mulige år med ekstremt lave mængder af Østrogen og Progesteron – vel og mærke hvis du vælger ikke at støtte/erstatte hormonproduktionen – husk du skal kunne fungere som om du er 25 år.

Så hvorfor er disse hormoner så vigtige? Hvad er de ansvarlige for? Ud over at gøre kvinder gravide?

  1. De er anabolske steroider, dvs. de er opbyggende hormoner. De er ansvarlige for opbygning af knogler, fedtvæv og huden, samt at dække dine nerver med myelin (fedt)
  2. De er neurosteroider, dvs. de er hjernehormoner. De støtter virkningerne af transmitterstofferne serotonin og GABA og fremmer derved hukommelsen, ligesom de fremmer ro og glæde, mm.
  3. De opretholer forskellige fysiologiske processer, såsom at øge insulin-følsomheden, regulere kolesterol, udvide blodkarrene, virke antiinflammatorisk, øge blærekontrollen, gøre underlivet følsomt, nedsætte immunforsvaret og meget mere.

Måske står det klart for dig nu, at kvaliteten af de ekstra 30 år øges, hvis du støtter disse hormoner.

Men hvad med de forskellige risici, mange taler om, fx den øgede risiko for brystkræft?

I følge Cancer UK

3 % af brystkræft tilfælde er forbundet med brug af hormonerstatning.

9 % er forbundet med fedme

6 % er forbundet med overdrevet alkohol forbrug (mere end 3 genstande pr dag)

3 % er forbundet med fysisk inaktivitet

Derfor er det vigtigt, at du spørger, hvorfor der er stort fokus på hormonerstatning og brystkræft, når det er krystalklart, at ændringer i en eller flere af de ovenstående livsstilsvaner nemt kan nedsætte din risiko for brystkræft?

Ikke bare en type Hormonerstatning

Kendskab til de forskellige typer af hormonerstatning er muligvis det mest vigtigt område. Så her er en lille lektion i hormonerstatning.

Bioidentisk betyder, at hormonets struktur i det pågældende produkt er identisk med det hormon, som kroppen producerer, og navnet på varedeklarationerne vil være det samme som navnet på det pågældende hormon, såsom Østradiol, Østriol, Progesteron og Testosteron. Det er vigtigt at prioritere, at de hormoner, du vælger at erstatte med, burde være bioidentiske.

Navne som Ethinyl-estradiol, Diethylstibestol, Estradiol-hemihydrate, Levonorgestrel, Norethisterone, Medroxy-progesterone-acetate, osv., er eksempler på ikke-bioidentiske hormoner, som alle er forbundet med bivirkninger.

Syntetisk betyder, at hormonet er produceret af et menneske i et laboratorium, med andre ord er det ”menneskeskabt”. Hormonet kan laves fra et plantehormon eller rent kemiske, dog hvis hormonet, der produceres, er bioidentisk, skaber det ingen bivirkninger.

Fyto/plante betyder at hormonet stammer fra en plante, såsom soja eller vilde yams. Disse hormoner er ikke bioidentiske.

Alle ovenstående kan bruges til at erstatte/støtte Østrogen- og Progesteron- produktion, men mit råd er at holde dig til de bioidentiske typer.

Østrogen alene eller kombineret med Progesteron?

Studierne er temmelig præcise på dette område. Hvis du stadig har din livmoder, skal du bruge Østrogen kombineret med Progesteron for at beskytte slimhinden mod Østrogens virkning, som er at fremme vækst (blod) i slimhinden. Undladelsen kan ende med udvikling af kræft i underlivet.

Hvis du har fået fjernet din livmoder, kan du brug Østrogen uden Progesteron. Dog har Progesteron andre vigtige funktioner, og derfor kan brug af Progesteron være gavnlig med hensyn til at beskytte brystvævet, støtte hjernefunktionen og knoglesundheden.

Senere studier viser, at en kombination af Østrogen med en progestin/gestagen (ikke det samme som Progesteron) øger risikoen for brystkræft, hvilket denne studie viser tredobbelt. 

Desværre er det stadig kun denne form for kombineret hormonerstatning, din læge kan ordinere i Danmark.

Bioidentisk Østrogen kombineret med bioidentisk Progesteron er stadig ikke godkendt til brug i p-piller eller hormonerstatning ved overgangsalderen i Danmark, selv om det findes.

Bioidentisk Progesteron i almindelighed er ikke godkendt i Danmark til brug for prævention, beskyttelse af livmoder eller hormonerstatning, selv om det findes.

Bioidentisk Østrogen bruges i hormonerstatning, men dog ikke i p-piller.

Hormonerstatning som piller, creme, gel, stikpiller, eller implantater?

Også et vigtigt spørgsmål, og det vil jeg svare på i min næste blog, samt hvordan de bioidentiske hormoner kan købes.

Jeg vil meget gerne høre fra dig vedr. dine oplevelser og meninger om hormonerstatning, skriv en kommentar i sektionen nedenunder eller kontakt mig.

0
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *