Bekymret over brug af hormoner ved overgangsalder?

Er du en af de mange kvinder, der er bekymret over at bruge hormoner ved overgangsalderen? Jeg hører ofte kvinder sige, at de ikke ønsker at tage hormoner, fordi de er bange for brystkræft eller bange for at tage på. Kan du nikke genkendende til det? Hvis ja, så læs med her og bliv klædt på til at træffe den rigtige beslutning for dig.

Viden er altid den bedste støtte, og alle kvinder burde øge deres viden omkring hormoner samt omkring det livsændrende tidspunkt – nemlig overgangen – og dermed blive klædt bedre på til at træffe den sundeste løsning for dem selv.

Hvad der er godt for din veninde er ikke nødvendigvis det bedste for dig.

Lad os starte med hvad det vil sige at bruge/erstatte hormoner.

Brug af hormoner kaldes hormonerstatning, som betyder, at du erstatter et hormon, der mangler eller produceres i reducerede mængder – og her taler vi ikke kun om østrogen. Herunder ser du eksempler på andre ‘hormonerstatninger’, der bruges af mange hver eneste dag.

Hormonet Insulin

Hvis du lider af type 1-diabetes, vil du erstatte hormonet insulin, som af en eller anden årsag ikke kan produceres i bugspytkirtlen. Det er ikke at forveksle type 1 med type 2-Diabetes, hvor der er tale om et øget produktion af insulin. Uden insulin er det umuligt at sænke blodsukkeret og ej heller lagre fedt.

Lavt stofskifte

Hvis du døjer med lavt stofskifte, vil du erstatte stofskiftehormonerne T4 og T3, hvor T3 er det afgørende hormon, der er ansvarlig for at øge energiproduktionen. Hvis du af en eller anden årsag ikke kan danne T3, er det meget tvivlsomt, at indtagelsen af T4 som hormonerstatning (eltroxin) vil gøre en forskel.

Lavt østrogen

Når kvinder kommer i præ-overgangs- og overgangsalderen, går æggestokkene langsomt på pension og de dalende progesteron- og østrogenniveauer kan støttes. Dog bliver begge hormoner stadig produceret andre steder i kroppen – bare i mindre omfang. Du mister ca. 70%.

Lavt testosteron

Det samme sker for mænd, når de når præ-testipause og testipause, hvor deres testikler holder op med at producere testosteron. Dog kan det ikke anbefales at erstatte testosteron, da den for hurtigt omdannes til østrogen. Så hellere nedsætte omdannelsen.

Ja tak eller nej tak til hormoner?

Så hvorfor al den ballade? Hvor sikkert er det at erstatte/støtte disse hormoner ? Og hvorfor er det så vigtig?

Ja tak til hormoner?

Absolut ja hvis du vil ældes med ynde og med fysisk, mental og følelsesmæssig styrke og passion. Med andre ord JA – hvis du vil bevare din ‘mojo’.

At vi lever længere er et faktum. Men det har vi gjort i ca. 40 – 50 år, men de krav, det 21. århundrede stiller er meget anderledes end tidligere. Bare det faktum, at mange kommer til at arbejde til de er 67 – 70 år, kræver sin styrke både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Tilbage i 1920’erne var levetiden for en kvinde omkring 54 år. Derfor var dét at støtte disse hormoner af mindre betydning.

Allerede fra 1940’erne var levetiden øget til ca. 65 år, og i 1942 blev østrogen ordineret for første gang. I dag er levetiden for en kvinde ca. 82 år, hvilket betyder, at der er 30 og flere mulige år med ekstremt lave mængder af østrogen og progesteron – vel og mærke hvis du vælger ikke at støtte/erstatte hormonproduktionen. Og husk; du skal kunne fungere som om du er 25 år.

Hvorfor er østrogen så vigtig?

Så hvorfor er østrogen så vigtig? Hvad er den ansvarlig for udover at gøre kvinder gravide?

For at beslutte om østrogenerstatning er noget for dig, er det vigtig, at du gør dig bekendt med alle dens roller i kroppen. Den er nemlig meget mere end bare det hormon, der skaber din menstruationscyklus. Du kan eventuel lave en liste med fordel og ulemper.

Østrogen er en anabolsk steroid, dvs. den er et opbyggende hormon og ansvarlig for opbygning af knogler, hud og fedtvæv. Så hvis du gerne vil bevare en flot hud og stærke knogler, burde østrogen være på din tilskudsliste.

Østrogen er en neurosteroid, dvs. et hormon der påvirker hjernens produktion af transmitterstoffer og deres virkninger. Med andre ord: Din personlighed og dit humør. Dvælende østrogen er den største årsag til personlighedsændringer, som sker ved overgangstid – for ikke at glemme den manglende hukommelse. Men det symptom, der er værst for mange kvinder, er den manglende glæde, passion og overskud for alt i livet – din mojo.

  1. Når østrogen erstattes, siger mange kvinder ‘wow – nu føler jeg mig som mig selv igen’. Så hvis du gerne vil bevare din lyst og passion for livet – din mojo – burde østrogen være på din tilskudsliste. Østrogen opretholder adskillige fysiologiske processer, såsom:
  2. Østrogen opretholder adskillige fysiologiske processer, såsom: Når kvinder kommer i overgangsalderen samles der mere fedt på maven, som er et tegn på manglende østrogen samt en øget risiko for type 2 Diabetes. Flere studier viser de positive virkninger, som østrogen har på fedtvævet. Hvis du ønsker mindre mavefedt, burde østrogen være på din tilskudsliste.
  • Østrogen er med til at regulere kolesterol ved at holde LDL nede og HDL oppe og spiller en rolle i forhold til hjertesundhed
  • Østrogen beskytter mod tyktarmskræft. Hvis der er tyktarmskræft i familien, burde østrogen være på din tilskudsliste.

Østrogen holder din skede ungdommelig med bedre blærekontrol, muskelstyrke og fugtig slimhinde. Den skaber et surt miljø, der holder bakterier nede og dermed mindsker risikoen for infektioner såsom blærebetændelse mm. Så hvis du ønsker en velfungerende skede, burde østrogen være på din tilskudsliste.

Kan du se, hvordan kvaliteten af de ekstra 30 års levetid øges, hvis du støtter op med østrogen?

Nej tak til hormoner?

Mange spørger ind til de forskellige risici ved brug af hormoner, f.eks. den øgede risiko for brystkræft. Ifølge Cancer UK er 3 % af alle brystkræfttilfældene forbundet med brug af hormonerstatning. Forskning viser, at det er kombinationen med gestagener, der giver en øget risiko. Gestagener er ikke bioidentisk med progesteron og beskytter derfor ikke 100% mod østrogens aktiviteter i brystet.

9 % er forbundet med fedme. 6 % er forbundet med overdrevet alkoholforbrug (mere end 2 genstande om dagen) og 3 % er forbundet med fysisk inaktivitet.

Derfor er det vigtigt, at spørge, hvorfor der er stort fokus på hormonerstatning og brystkræft, når det er krystalklart, at ændringer i en eller flere af de ovenstående livsstilsvaner nemt kan nedsætte din risiko for brystkræft?

De 2 spørgsmål du burde spørge vedr. brystkræft er:

10% af danske kvinder får brystkræft, hvor ca. 70% er hormon/østrogenfølsom. 10% er unægtelig mange, men alle kvinder har bryster og alle kvinder producerer østrogen, så, hvordan kan det være, at alle kvinder ikke får brystkræft?

Cancer.dk siger, at det er mest almindeligt, at se brystkræft hos kvinder over 60 år. Mængden af østrogen er betydelig mindre hos kvinder, der er 60+ sammenlignet med dem før overgangen, så hvorfor er risikoen større?

Et svar til begge spørgsmål er, at det ikke er østrogen-hormoner, der hedder estrone – E1, estradiol – E2 eller estriol – E3, der skaber brystkræft. Det er leverafgiftnings-østrogener, det såkaldte 4-OH-E1 og 4-OH-E2.

Leveren er ansvarlig for at gøre de fedtopløselige østrogener E1 og E2 vandopløselige, så du kan tisse dem ud eller sende dem ud via din afføring. Leverens evne til at arbejde bliver dårligere med alderen ligesom alle andre processer. Leveren afgifter østrogener E1 og E2 i 2 faser, og i den 1. fase laves der 6 nye østrogener, som kaldes for OH østrogener.

Forskning viser, at de 4-OH typer tænder for cancerprocessen, hvis de kommer tilbage i kroppen i stedet for at komme ud i urin/afføring.

Vi laver alle sammen de 6 OH østrogener, dog er der nogen, der genetisk bedst kan lide at lave 4-OH typerne, og det vil give dem en øget risiko for at udvikle kræft – især hvis fase 2 ikke virker efter hensigten. I fase 2 bliver OH østrogenerne ‘pakket ind’ i næringsstoffer, som gør dem vandopløselige, men det kræver, at du har nok næringsstoffer.

De vigtige næringsstoffer er bl.a.:

  • Svovl-stoffer og andre plantestoffer i grønne grøntsager – spis minimum 300 g pr. dag.
  • Antioxidanter i farvede grøntsager og frugt – spis minimum 300 g pr. dag.

Den cocktail, at du foretrækker at lave 4-OH østrogener og mangler svovl-stoffer og antioxidanter i din kost, vil placere dig på den øgede risikoliste. Dog kan alle komme på listen, hvis de mangler de vigtige næringsstoffer.

Derfor er det meget vigtigt, at alle har fokus på deres lever hele livet igennem. Hvis du vil vide, om du har en forkærlighed for 4-OH østrogener, kan det oplyses via en urintest, som samtidig giver et større billede af flere hormoner.

Bliv bedste ven med din lever!

Den nemmeste måde at blive bedste ven med din lever på, er bl.a  at få de gode næringsstoffer ved at drikke minimum én liter grøn smoothie hver dag.

Brystkræft ved præ-overgangstid

Indtil overgangen for alvor er trådt i kraft – som er mindst 1 år efter din sidste blødning – er der et tidsrum, hvor kroppens østrogen og progesteron er i ubalance. Der kan være flere cyklusser, hvor ægløsningen ikke sker (på trods af en blødning) og dermed produceres der ingen ekstra progesteron, som betyder, at østrogens aktiviteter ikke er kontrolleret. Kan det være en mulig årsag? Dette studie viser virkning af progesteron i forbindelse med brystkræft.

Flere typer hormonerstatning

Kendskab til de forskellige typer af hormonerstatning er også et vigtigt område, som i sig selv kan øge risikoen for at udvikle f.eks. kræft.

Bioidentisk
Bioidentisk betyder, at hormonets struktur i det pågældende produkt er identisk med dét hormon, som kroppen selv producerer. Navnet på varedeklarationerne vil være det samme som navnet af det pågældende hormon såsom estradiol, estriol, progesterone, testosterone, thyroxin, insulin, mm.

Det er vigtigt at prioritere, at de hormoner, du vælger at erstatte med, er bioidentiske. Det sikrer, at du ikke får bivirkninger eller manglende virkninger, fordi hormonet opfører sig identisk med dit eget hormon.

Hvis du for eksempel bruger et bioidentisk progesteron, kan du forvente, at den yder 100 % beskyttelse mod østrogens aktiviteter alle steder i kroppen. Hvis du bruger gestagener, vil de yde beskyttelse i livmoderen, men ikke i brystvævet og blodkarrene og dermed øges risiko for overaktivitet af østrogen med mulig kræft og blodpropper til følge.

Navne som ethinylestradiol, diethylstilbestrol, estradiol-hemihydrate, levonorgestrel, norethisterone, medroxyprogesterone-acetate, osv., er eksempler på ikke-bioidentiske gestagenhormoner, som alle er forbundet med bivirkninger og manglende virkning.

NB! At der ingen bivirkninger er ved brug af bioidentiske hormoner, er én ting. Dog kan du skabe en ubalance, hvis du får for meget af et hormon i forhold til et andet. Her må du sikre dig kvalificeret vejledning, støtte og kontrol.

Syntetisk 
Syntestisk betyder, at hormonet er produceret af et menneske i et laboratorium – de er med andre ord ‘menneskeskabte’. Hormonet kan laves af et plantehormon eller være rent kemisk. Dog er det sådan, at hvis hormonet, der produceres, er bioidentisk, vil det ikke skabe bivirkninger.

Medicinsk kontrolleret produktion af hormoner er standardiseret, og det garanterer for den samme mængde, hver gang du bruge hormonet – og dermed dens virkning.

Fyto/plante 
Fyto/plante betyder, at hormonet stammer fra en plante såsom soja eller vilde yams. Disse hormoner er ikke bioidentiske, og produktionen er ikke nødvendigvis standardiseret. Det kan betyde, at virkningerne kan svinge fra kvinde til kvinde.

Alle ovenstående kan bruges til at erstatte/støtte østrogen- og progesteron, men mit råd er at holde dig til små mængde af de bioidentiske typer.

Østrogen alene eller kombineret med progesteron?

Lægeanbefalinger er temmelig præcise på dette område. Hvis du stadig har din livmoder, SKAL østrogen bruges kombineret med en progestagen for at beskytte livmoderslimhinden mod østrogens virkning, dvs. mod vækst (blod) i slimhinden. Dette ses på en ultralydsskanning som en fortykkelse. Undladelsen kan ende med udvikling af kræft i underlivet.

Hvis du har fået fjernet din livmoder, kan du bruge østrogen uden progesteron. Dog har progesteron andre vigtige funktioner, og derfor kan brug af progesteron være gavnlig med hensyn til at beskytte brystvævet, støtte hjernefunktionen, blodkar og knoglesundheden.

Det fleste af de studier, som ligger til grund for denne anbefaling er baseret på brug af en stor mængde af østrogen, som E2 estradiol – helt op til 5 mg pr. dag. I dag bruges der betydelig mindre østrogen. Dog for det meste stadig som E2. Desværre er forskning inden for dette område ikke opdateret.

Hvis du bruger østrogen E3 estriol som creme, får du betydelig mindre hormonvirkning, og det er tvivlsom, at der vil være hormon nok til at sætte gang i slimhinden – især hvis cremen bruges andre steder end i skeden. Her råder jeg dig til, at du holder øje med livmoderslimhinden via en årlig ultralydsscanning, som måler slimhindens tykkelse. Samtidig ses der på det område, hvor æggestokkene er / var og dermed kan eventuel tumorvækst opdages tidligt.

Den klassisk pilleform for hormonerstatning, som i dag stadig tilbydes af lægen, er en kombination af estradiol E2 (bioidentisk i Europa) med en gestagen (ikke bioidentisk, som ikke er det samme som progesteron) såsom Activelle. På trods af, at der findes flere studier som viser, at en kombination af østrogen med en gestagen øger risikoen for brystkræft tredobbelt, hvilket dette studie viser.

Når østrogen bruges uden gestagen (livmoder fjernet) er der studier, der viser, at risikoen for brystkræft reduceres.

Desværre er det stadig kun den kombinerede form for hormonerstatning, din læge kan ordinere. En kombination af bioidentisk østrogen med bioidentisk progesteron i pilleform findes ikke i Danmark, men er tilgængelig i Frankrig.

  • Bioidentisk østrogen, som E2 estradiol, findes som gel, spray, plaster og stikpiller i DK og er receptpligtig
  • Bioidentisk østrogen, som E3 estriol, findes som creme og stikpiller i DK og kan købes uden recept
  • Bioidentisk progesteron, som creme, gel eller piller, findes ikke i DK
  • Bioidentisk østrogen bruges i hormonerstatningspiller. Dog ikke i p-piller, som er velkendt for at øge risiko for blodpropper.

Hormonerstatning som piller, creme, gel eller stikpiller?

Også et vigtigt spørgsmål, som jeg har besvaret i ebogen ‘Kvinder – kend dine hormoner – Hormonbalance gennem overgangen og de gyldne år efter’. 

Jeg vil gerne slutte med at sige, at du kan få fantastiske resultater ved at støtte østrogen og progesteron. Dog er det sådan, at hvis dine symptomer også stammer fra en ubalance i hormonerne kortisol, insulin og / eller stofskiftshormoner, kan du bruge nok så meget estrogen, så vil du aldrig føle dig helt på toppen. Du skal arbejde med helheden.

Jeg vil meget gerne høre fra dig vedr. dine oplevelser og meninger om hormonerstatning.

0
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kvinde tilmeld dig nyhedsbrev

Mand tilmeld dig nyhedsbrev